Fredag d. 12. august 2011: Kenzo hjemme igen - ferien er slut for os alle

Stor var gensynsglæden, da vi mødte Kenzo på Borgmosegaard, hvor han har tilbragt de sidste 25 dage.
Han har tilsyneladende haft det godt, men har dog fået et par skrammer, da han er en hund i sin "bedste" teenage-alder og prøver grænser af overfor de andre hanhunde.
Det var dejligt at få ham hjem - træt og beskidt - så nu er han badet, madet og nusset og klar til at sove.

Kufferterne er pakket ud, vaskemaskinen kører på fuld kraft og ungerne har generobret deres værelser.
På mandag kalder hverdagen igen, med job, skolestart og div. fritidsaktiviteter.
Vi har haft en dejlig ferie med masser af oplevelser i Florida.
Hvad der har gjort størst indtryk er svært at sige, men mødet/legen med delfinerne ligger absolut højt på listen - det gør vi gerne igen.
Vi vil gerne takke for jeres interesse i at følge vores færd og for de kommentarer og hilsner vi har fået undervejs.
Vi håber I har fundet det interessant og spændende at følge vores færd, og viser gerne flere billeder og fortæller mere til dem der har lyst.
Vi selv har nydt rejsen og projektet med bloggen. Som med vores tur til Australien, har bloggen hjulpet os til at fastholde og genskabe de mange oplevelser vi har haft undervejs.
I skal være velkommen til at følge med næste gang vi drager ud i den store verden og "blogger" om den.

Torsdag d. 11. august 2011: Rejsen mod Øst - del 2

Ankomsten til Frankfurt kl. 9.00 bød på lidt af et vejrchock.
På trods af det "dårlige vejr" i Miami var temperaturen aldrig under 25 grade Celscius, men nu steg vi lige pludselig ud i finregn og 15 grader - det var en forskel der kunne mærkes.
Frankfurt lufthavn er vistnok Europas største (den er ihvertfald stor), så vi måtte med bud og spadsere "flere kilometer" og forcere flere trapper, inden vi nåede vores bestemmelsessted.
Vi fik lige spist en pølse med brød undervejs, og så fandt vi en række bænke, hvor vi kunne hvile os mens vi skulle vente på flyafgang kl. 12.50.
Andreas var nu så træt at han "mageligt" kunne falde i søvn liggende på bænkene og efterfølgende hængede over sin rygsæk, mens vi ventede på at boarde.

En ny bus tog os til det lille fly der på en god times tid fragtede os til Billund.
Heldigvis var der masser af tomme pladser, så det lykkedes os alle at sove "hele vejen".
Ankommet til Billund, måtte vi vente en rum tid på vores bagage, som heldigvis (forunderligt nok), var nået at komme med det samme fly som os, på trods af den korte tid til flyskifte i Newark.
Vi "sneg" os igennem "den grønne" Toldudgang (heldigvis havde den enlige tolder lige "tilbageholdt" en tysk dame, til kuffertkontrol, så vi slap for videre tiltale og for at skulle tømme alt vores bagage.
Farfar var, som aftalt heldigvis på pletten for at hente os i Billund, og vel hjemme hos farmor blev der budt på både tærte, kaffe og te, samt gryderet (Bøf Stroganoff!!!) og bagt kartoffelmos til aftensmaden- mums.
Vi var hjemme i Skovby kl. 19.30 og så begyndte udpakningen. Dog kun begrænset, da vi var trætte og skulle i seng i ordentlig tid, for at komme tidligt op fredag morgen - vi skal hente Kenzo hjem!!

Onsdag d. 10.august 2011: Rejsen mod Øst - del 1

Vækkeuret ringede kl. tidligt, da vi lige skulle nå at have morgenmad og pakket tandbørsten, inden vi påbegyndte den lange rejse hjemad.

Vi skulle aflevere den lejede bil i Miami Lufthavn senest kl. 9.59 og vi rullede ind i i garageanlægget i fin stil, og uden stress af kørselen kl. 9.40.
Så gik det slag i slag med at slæbe bagagen, som jo var blevet udvidet med både flere kilo og en ekstra "taske", ifht. udrejsen, ud til shuttelbussen, der skulle fragte os fra AVIS-kontoret til check-in i lufthavnen.
Her kom vores tålmodighed så på dagens første prøvelse!?
Mage til ineffektivitet og arrogance skal man lede længe efter - og her gik vi og troede at et land som USA, der er foregangsmænd på mange områder, kunne mestre et ordentligt serviceniveau i forhold til at hjælpe turister ud af landet igen (som om det ikke er "svært" nok at komme ind!) - men nej.
På trods af at vi havde reserveret sæder (klog af skade fra udrejsen) på nettet, og selv gik i gang med indtjekningsprocessen på de dertil indrettede maskiner, skulle vi "lige pludselig" afvente (temmelig længe) at en "ikke smilende, tyggegummityggende, affarvet midaldrende dame" fra "Continental Airlines", havde tid til at (gentage de samme indtastninger vi lige havde lavet), scanne vores pas (havde vi også selv gjort), samt udskrive boardingpas og indveje vores bagage.

Det med bagagen var vi lidt nervøse for, da alle vores tre kufferter hverisær vejede 3-400 gram mere end de tilladte 23 kg, så vi forventede at blive bedt om at "pakke om", eller betale overvægt - især da vi oplevede personalets manglende imødekommendehed og service. - Utroligt nok, interesserede samme dame sig ikke synderligt for hvor meget vores bagage vejede, så uden mere palaver forlod vi skranken for at begive os igennem den til tider "besværlige" Security-check, som næsten altid ender med at én af os (som regel Sebastian), bliver "bippet" ud til kontrol og visetering. Denne gang var det dog faderen, og da de var helt sikre på han ikke havde skjult "noget" i linningen på sine cowboy bukser, fik han lov at komme med videre.
Vi havde tænkt at shoppe lidt souvenirs og gaver i lufthavnen, men her blev vi godt nok noget skuffede - der var absolut "INTET" at komme efter på den anden side af Security - surt show.
Det eneste der var, var en lille bladkiosk med skrammel, bøger, blade og dyre læsebriller, en lille "kiosk" med lidt brød, yoghurt, frugt og drikke, samt en lillebitte "Pizza-Hut" med tilstødende "bar" - ikke lige hvad vi havde forventet af en lufthavn i Miami.
Nå, men vi var kommet i temmelig god tid - 3 timer før afgang, så vi havde tid nok til at kigge på politiets K9-hunde, der var til prøve i lufthavnshallen. Meget hyggeligt, men gjorde blot savnet af vores egen hund lidt større.

En times tid før afgang fik vi at vide at vores fly ville blive lidt forsinket (ca. en time), da det endnu ikke var landet, hmm - det var der jo ikke noget at gøre ved, så vi måtte forsøde ventetiden med lidt kabale og lidt spil.
En halv times tid herefter lød meldingen lige pludselig at flyet ikke kunne lande pga. dårligt vejr (Thunderstorms), men det forventedes stadig at alle ville kunne nå deres videre fly fra Newark (New York). Kort efter kom en ny besked; flyet var nu landet i Orlando og det kunne ikke vides hvornår det nåede frem, da ingen fly på det tidspunkt lettede eller landede i Miami pga. vejret.
Det var nu man skulle kontakte personalet for evt at lave andre aftalet mht. videre fly ud fra Newark, da der var en risiko for at flyet slet ikke kom ud fra Miami i dag!!?
Vi stillede os i den alenlange kø for at få afklaret vores situation, men da uvejret imidlertid var drevet over og flyet på vej fra Orlando til Miami, var den forventede afgangstid nu sat til kl. 15.50 og med lidt god held, ville vi have 50 minutter til at nå vores fly, når vi kom til Newark (vi havde oprindeligt 3 timer!!)
Vi forlod endelig Miami kl. 16.00 og kl. 18.50 satte vi vores ben i Newark (ved indflyvningen var vi så heldige at kunne se både "Empire State Building" og "Statue of Liberty"- og så gik det i hujende fart igennem menneskemylder og lange gange (fra gate C90 til C123), til det næste fly - blot for at finde boardingprocessen i fuld gang i total kaotiske tilstande, samt et skilt der sagde at det pågældende fly skulle til Beijing!! - Prøv at spørge om vi var lettere forvirrede. En kort forespørgsel bekræftede dog at det var flyet til Frankfurt (vores fly) - deres skilte/tavler virkede bare ikke!.

Nå, men ind kom vi og så havde vi 6½ timer til at slappe af/sove, inden vi ville lande i Frankfurt kl. 8.30 lokal tid (kl. 02.30 "vores kropstid").
Grundet den uplanlagte lange ventetid i Miami og ingen forplejning på det første fly, var vi godt sultne, da aftensmaden endelig blev serveret kl. 21.30, så det var lige før det trods alt var en "kulinarisk oplevelse".
Efter en bid mad og en film (vi havde heldigvis hver vores skærm), lykkedes det os at "sove" en times tid (Sebastian nåede dog 2-3 timer), men vi var dog stadig "ramt" af Miami tid, da vi landede i Tyskland kl. 9.00 torsdag morgen.

Tirsdag d. 9. august 2011: Final Call - Fort Lauderdale

Vi vågnede op til endnu en morgen med blå himmel, strålende sol og gode temperaturer.
Morgenmaden blev indtaget på hotellets restaurant (Indigo) og regning - det var lækkert. Æg, bacon, toast, kartofler, te, kaffe, juice, pandekager og frugter - hvad kan man næsten mere ønske sig?
Efter morgenmaden blev der (sol)badet, dykket og svømmet i hotellets pool nogle timer, indtil faderen pludselig bestemte sig for at løbe en tur! - Og nej, der var ikke nogen efter ham - han ville bare nå at være mere aktiv end fruen på den front!.

Efter et bad slentrede vi en tur langs den smukke "Riverwalk", hvor vi så op til flere privat ejede både, der nok ikke kunne finde en plads i Marselis eller Kolding Lystbådehavn - men fede var de.
Vi endte ved "Las Olas Riverfront", hvor vi havde læst der skulle være en del butikker, spisesteder, biografer mv.
Dog var der ikke meget liv her, så enten er det "off season", eller også er vores forestillinger om et "butiks- og forlystelseskompleks", væsentligt anderledes end byplanlæggernes herovre.
Vi havde ikke mere held, da vi forhørte os om en tur med "Riverfront Cruises". En sightseeing tur ad "Intercoastal Waterways", med udsigt til både at se "millionærvillaer", søkøer og "celebrity-homes", men pga. tekniske vanskeligheder med motorerne, blev dagens sejladser aflyst.
Nå, sikkert godt det samme, for vi havde ude i det fjerne anet flere uvejrsskyer med kurs mod Øst - og belært af erfaringer vidste vi at de ville bringe både blæst og regn i løbet af ganske kort tid, så vi satte kursen hjemad i rask trav, med en voldsom blæst i ryggen.

Og ganske rigtigt - vi nåede lige ind under hotellets "tunnel", da det kraftige regnskyl ramte, men nåede dog at blive "lidt" våde, da vi måtte løbe de sidste 3-5 meter til indgangen.
Vi lokaliserede endnu et Mall (Galleria), som vi valgte at tjekke ud - drengene havde stadig nogle dollars de gerne ville bruge, så de endte med at købe nogle "Hexa Bugs", som de har set på TV-reklamer herovre, og åbenbart er en stor dille.

Bagefter kørte vi ud for at spise på "Pizza Hut" - drengenes ønske til det "sidste måltid" overhere i denne omgang.
Nu er der så pakket kufferter, og med lidt kreative evner, fuld udnyttelse af håndbagagen og div. kufferter pakket til øverste vægtlimit, ser det ud til det kan lykkes os at få alle vores indkøb med hjem.
Så håber vi bare det kan være i farfars bil, når han henter os i Billund på torsdag.
I mogen eftermiddag går turen hjemover med stop i New York (Newark) og Frankfurt inden vi rammer Billund.

Mandag d. 8. august 2011: Afslapning og hygge i Fort Lauderdale

Morgenen bød på sol, varme og blå himmel, så efter morgenmaden steg vi på en "Suntrolley" (en form for sporvogn, der ikke kørrer på spor), der kører i fast rutefart mellem "Las Olas Boulevard" og stranden. Det var en sjov og lidt bumpende tur til den nette sum af 50 cent pr. person.

Stranden ved Fort Lauderdale er i perioden fra marts til oktober, hjemsted for havskildpadder, der om natten kravler på land og lægger deres æg i reder, de graver i sandet. Tidligt hver morgen, afsøger frivillige/trænede personer, så stranden for nygravede reder, hvorefter de afspærrer områderne, så ikke de strandhungrende turister uforvarende kommer til at ødelægge rederne. Det er en hyggelig og sjov tanke, at der nedenunde alt sandet ligger millionvis af skildpaddeæg, der blot venter på at klækkes og forhåbentlig når de fleste nyfødte unger deres mål i vandet, når den tid kommer.

Dette fænomen er også grunden til, at der i samme periode er reduceret, eller slet ingen gadebelysning langs stranden, da skildpaddeungerne ville lade sig forvirre af lygtepælene - de pejler nemlig efter (måne)-lyset over vandet, når de skal finde vej efter de er klækket .

Nå, men i bølgerne kom vi alle - vandet var dejligt og der var både søstrjerner og fisk deri.
Efter et par timer, blev vi dog "lige med et", ramt af et ganske voldsomt uvejr med regn "i stride strømme" og en del blæst - godt vi havde en parasol at søge ly under, mens flere andre badegæster fortsatte badeturen, og atter andre søgte ly under butikkers markiser og sågar nedenunder livredderhusene :-).

Et kort øjeblik blev vi nervøse for at det var "Emily" (den tropiske storm de havde talt om i sidste uge, som gik i sig selv, men tilsyneladende er i gang med at samle sig igen), atter stak sit "grimme fjæs frem", men det viste sig at det "blot" var lidt thunderstorms der kom inde fra "Everglades sumpene", så det var overstået efter et par timer.
Da de regnvåde timer, ikke just indbød til sol- og havbadning, brugte vi istedet tiden på at få lidt frokost og kigge på "skrammel" i souvenirbutikkerne langs strandpromenaden.
Da vejret igen var roligt, kastede alle "drengene" sig atter i havet, mens moderen betragtede "livet omkring sig" fra en strategisk placeret liggestol på stranden - nice.
Sidst på eftermiddagen, fik vi det underligtste syn at se; en næsten nøgen mand - kun iført løbesko, solbriller og en "g-strengstrusse med vaskebjørnehale", kom løbende langs strandpromenaden!!
Nå, men efterfølgende mens vi ventede på "Suntrolleyen", der skulle fragte os tilbage til hotellet, kom den selvsamme "nøgne" mand tilbage til sine veninder, der sad på en fortovscafé. Gad vide om de havde et væddemål gående med "manden", da han nu kom over til vores side af vejen, hvor palmerne står, tog sko og strømper af og forsøgte at bestige en palme, efter at have "dyppet" tæerne i sandet!!! - Missionen var naturligvis dømt til at mislykkes, men om ikke andet var der underholdning for alle de forbipasserende - hvilket fjolset lod til at nyde.

Det mest vanvittige scenarie udspillede sig dog, da han pludselig tog sin vaskebjørnehale og tog den op til øret - det viste sig at "halen" var en holder/lomme til mobiltelefonen - og, ja behøver vi sige mere - vi var stumme af forbløffelse og lettere flade af grin bagefter.
Da vi kom tilbage til hotellet, ville drengene bade i poolen, mens moderen fik flyttet alle vores ting til et andet værelse på 12. sal. Det var stadig ikke lykkedes de "kompetente" håndværkere at reparere eller udskifte håndtag og lås til baeværelset, så de ville ikke være bekendt at vi skulle bo der mere.
Til gengæld "for ulejligheden", fik vi dem til at sponserere morgenmad de næste to dage - dejligt.

Vi kørte til "Hollywood, Florida" for at spise sen aftensmad på "Hard Rock" - den 6. og sidste af disse caféer på denne rejse. Maden var som altid god og rigelig, og indretning og stemning i top.
I morgen bliver vores sidste dag på ferien, så vi er i færd med at overveje hvad den skal bruges til, udover der naturligvis skal pakkes til hjemrejsen - hvilket i sig selv kan blive en større udfordring pga. vægtgrænserne for bagagen.

Søndag d. 7. august 2011: Søndags tidsfordriv i Sawgrass Mills - Fort Lauderdale

Dagen startede med en løbetur for forældrene. Så var vi ligesom varmet op til at spendere det meste af søndagen i USA's største shoppingcenter.
"Sawgrass Mills" en halv times kørsel vest for Fort Lauderdale, byder på ikke mindre end 300 butikker med mærkevarer, og dertil kommer en masse spisesteder.
På vejen derude, kørte vi forbi "Fort Lauderdale Swap Shop" - et kæmpekræmmermarkede med salg af både nyt og gammelt (skrammel og nips), eget Tivoli og en drive-in bio.
Det havde helt sikkert været en sjov oplevelese at bruge lidt tid her, men i erkendelse af at shopping ikke lige er drengenes (og mandens) yndlingsbeskæftigelse, valgte vi at springe over kræmmermarkedet, velvidende at den forestående shopping i Sawgrass, ville blive en stor udfordring for deres tålmodighed.
Vi ankom til Sawgrass kl. 11.00, og efter at have skabt os et nogenlunde overblik over stedet og butikkerne, kastede vi os over de planlagte (og spontane) indkøb.

Der blev købt både støvler, taske, sportstøj og elektronik - det er vanvittigt at tænke på hvor meget dyrere de samme ting/mærker er derhjemme, så alene af den grund burde man rejse til Guds eget land, jævnligt - og ihvertfald når garderoben trænger til at blive frisket op.

Uden mad og drikke - duer heltene jo ikke, så undervejs blev der tanket op med sandwiches, is og drikkevarer.

Andreas kastede sig desuden i en udfrodring af de større, da der var en klatrevæg, hvor man for 10 USD kunne få to forsøg til at nå toppen på "den svære side", og såfremt det lykkedes kunne man vinde 100 USD. På trods af stor ihærdighed, og skønt han havde prøvet det før (på krydstogtskibet), uden problemer, var væggen for svær, så Andreas blev naturligvis lidt skuffet.
Set i lyset af at det kun var lykkedes for 10-15 prsoner at klare udfordringen indenfor de seneste 3 år (der var billeder af "vinderne"), må det siges at være en fin bedrift overhovedet at nå midten.

Omkring kl. 19.00 satte vi kursen hjemad igen, dog blev der lige provianteret til et sent aftensmåltid på værelset.
Inden sengetid måtte vi have besøg af en kke altfor "knøv" håndværker, der skulle forsøge at lave vores håndtag til badeværelset - hvilket desværre ikke lykkedes, så døren kan ikke åbnes udefra - endnu.
Til gengæld havde han ingen skruetrækker (han brugte en kniv) og ødelagde både dør og karm, så nu må vi se om det lykkes for ham at udbedre skaderne i morgen.

Lørdag d. 6. august 2011: Afsked med Orlando og The Hæstrups

Efter sidste nat i Kissimee, var det tid at sige farvel til huset, der har været vores base den seneste uge.
Det var desværre også et farvel til hyggeligt selskab med gode venner, men heldigvis kan vi jo snart ses igen, når vi alle er tilbage i Skovby.
Omkring kl. 10.00 satte vi kursen mod Fort Lauderdale, ca. 350 km. mod sydøst, mens Hæstrups satte kursen mod Sanibel Island på vestkysten (ud mod den Mexicanske Golf).
Vi kunne nu se frem til en køretur på små fire timer, så drengene fik straks gang i deres spillemaskiner, og så var der tilnærmelsesvis ro på bagsædet.
Undervejs kørte vi atter langs de fascinerende Everglades sumpe, og det lykkedes os da også at spotte et par alligatorer der "daskede" rundt i vandet.

Udover "sumpene" er der ikke så meget at se, når man kører ad Interstate 95, så for at få et lille afbræk, valgte vi at køre fra motorvejen, for at tage et smut omkring Palm Beach, et palmeklædt feriested for bl.a Rockefeller-familien, Kennedy-klanen, Donald Trump samt div. skuespillere, musikere og filmstjerner, men desværre var ingen af disse hjemme til at byde os på te :-).
Til gengæld kørte vi en tur nedad "Worth Avenue" - en shoppinggade fyldt med dyre mærkevarer (Gucci, Prada, Chanel mv), samt juvelerer og kunstbutikker - godt det var lørdag, så slap vi da for at bruge penge her. Vi havde nok heller ikke lige haft råd til at shoppe amok.

Vores hotel i Fort Lauderdale ligger centralt på den trendy shopping-gade "Las Olas Boulevard", så det var noget af et miljø der ventede os, da vi ankom. Desuden ligger det lige på kanten af floden, så omgivelserne er vildt hyggelige.
Da vi kom lidt før "normal" check-in tid, blev de desværre nødt til at opgradere os til et værelse på 9. etage i "tårnet", Til gengæld fik vi så billig "valet-parking" og udsigt over floden, byen og havet - nice.
Fort Lauderdale kaldes "Amerikas Venedig", og man forstår det straks, når man ser hvordan vandet skærer sig som "veje" ind igennem byen, og langs med de mest fantastiske boliger, med egen "lille" båd i baghaven.
Efter en slentretur ad "Las Olas", der byder på masser af spisesteder, kunstgallerier, tøjbutikker og is/snolderbutikker, valgte vi at spise aftensmad på "The Cheesecake Factory" - en vanvittig hyggelig og velbesøgt restaurant med et kæmpe menukort - og, ja de har et kæmpe udvalg af cheesecakes, som vi desværre ikke kunne spise noget af efter en lækker kyllingsalat med cashewnødder og sprødristede tortillastrimler. Måske vi når tilbage og smager en cheesecake, inden vi flyver hjem.

Fredag d. 5. august 2011: Junos rejse til Jupiter

Klokken 9. 15 satte vi kursen mod "Port Canaveral", da vi havde hørt fra pålidelig kilde, at dette skulle være et godt sted at observere opsendelsen af "Juno", der blev sendt op fra "Launchpad 41 v. A.F Canaveral". Iflg. NASA's hjemmeside med den officielle "launchschedule", skulle raketten affyres kl. 11.39, så vi mente at være i god tid, da vi parkerede bilerne i "Jetty Park" kl. 10.50.

Vi faldt i snak med et par lokale, der jævnligt har været på dette sted for at se både raketter og rumfærger blive sendt op, så de kunne fortælle hvor der kunne være gode steder at se opsendelsen.
Fra "Port Canaveral" ville det dog ikke være muligt at se "selve raketaffyringen", men derimod når raketten kom op over en bakketop og  på dens vej ud i himmelrummet.
"Jetty Park" er et fugle- og vildtreservat med mulighed for badning fra stranden og fiskeri fra "broen". Der var allerede "sort" af mennesker på den yderste del af molen, men vi fandt en god plads på midten af broen (det viste sig senere at være "det bedste sted", da raketten kom op over bakketoppen umiddelbart ud for vores position.

Mens vi ventede på raketten, så vi både fisk, skildpadder og en søko der tumlede rundt i vandet, så der var da lidt adspredelse for ungerne i ventetiden.
Ved siden af os sad en "hardcore"-raket familie med radio og internet tunet ind på NASA, så de kunne følge transmissionen live, samt fortælle os andre om de ændringer af tidpunktet der opstod undervejs, bl.a pga. tekniske problemer "på jorden".
Det var en varm og solfyldt dag, så Andreas blev pludselig dårlig (havde sandsynligvis ikke drukket nok væske), så Lars blev nødt til at tage ham med i skyggen for at få ham kølet/bruset og fyldt væske på, med risiko for at gå glip af raketten :-(.

Efter en del udsættelser på hhv. 3, 5 og 10 minutter, fik vi kl. 12.15 besked på at de satsede på affyring kl. 12.25 - og hvis ikke de nåede det inden 12.43, ville det ikke blive i dag, da det så ville være "for sent" ifht. den vinkel og hastighed, der er beregnet for "Juno" at nå "Jupiter" - om 5 år!!!
Kl. 12.24.30 begyndte "naboerne" nedtællingen, (heldigvis var Lars og Andreas nået tilbage), og lige pludselig "op ad jorden", steg raketten med "ild i røven".

Sikke et fascinerende syn - alle klappede og hujede (selv de der havde oplevet det før), og da den var nået et godt stykke op, kunne vi også høre lyden. Nogle af jer så det måske på TV - vi så senere på Nettet, at det havde været sendt på TV2 Nyhederne?
Efter et par minutter var det hele "slut" - og så må vi bare vente 5 år på at høre om "Juno" når sit mål, samt hvilke prøver den sender hjem.
Der blev lige tid til en hurtig dukkert i bølgerne for ungerne, inden vi satte kursen hjemad. Denne gang af de lange lige landeveje, istedetfor den sædvanlige rute ad "Interstate".

Hjemme igen blev der pakket (det er jo vores sidste nat i Orlando), ungerne badede i poolen, inden TV-premieren på "Phineas & Ferb, The Movie", og aftensmaden blev pizza take away.